Continental WinterContact TS 870
Pris: 1019 kr.
Valget af vinterdæk spiller en kritisk rolle for sikkerheden og komforten på vejene i de kolde måneder. De skal kunne håndtere glatte overflader, bevare godt vejgreb under regnvåde forhold og samtidig tilbyde effektiv brændstoføkonomi og støjsvag kørsel. Men hvilke vinterdæk leverer performance på højeste niveau?
I samarbejde med analytiker Anders Fagerholm og faglig konsulent Kasper Høgsted har ProductPare udført en dybdegående testrapport af vinterdæk. Vores rapport fremhæver de bedste vinterdæk med hensyn til vejgreb på is og sne, vådgreb, brændstoføkonomi og støjniveau.
I ProductPare's vinterdæk-analyse finder du testresultater for 3 anbefalelsesværdige vinterdæk - heriblandt modeller fra Michelin og Continental. Testvinderne er nøje udvalgt ud fra en undersøgelse med 3 vinterdæk.
Vores analyse af dæk afslører, hvilke modeller der leverer fremragende vejgreb på is og sne samt optimalt vådgreb. Vi undersøger også, hvilke dæk der tilbyder den bedste brændstoføkonomi for din bil. Endelig vurderer vi støjniveauet på vejen, så du kan vælge de mest lydsvage dæk til en stille køreoplevelse.
Du kan helt gratis bruge vores chat 24/7 til at få afklaret de spørgsmål, du nu måtte have i forbindelse med dit køb. Vi vil svare dig hurtigst muligt.
Som medlem af ProductPare har du adgang til alle vores rapporter & artikler relateret til vinterdæk siden vi begyndte at overvåge markedet i 2024. Du kan downloade dem i PDF-format.
ProductPare anvender en omfattende og systematisk tilgang til vurdering af vinterdæk ved at aggregere data fra en bred vifte af troværdige tredjeparts kilder. Vi fokuserer på at konsolidere og forstå testresultater på tværs af fire væsentlige bedømmelsesparametre: vejgreb på is og sne, vådgreb, brændstoføkonomi og støjniveau.
Vores tilgang indebærer en dybdegående analyse af detaljerede testdata indsamlet af forbrugerorganisationer og andre prominente kilder, der anvender strenge metodologier for at sikre, at de indsamlede data er nøjagtige og pålidelige. Disse datasæt, der dækker et bredt udvalg af vinterdækmodeller, muliggør en sammenligning af dækkenes præstationer på tværs af forskellige mærker og modeller.
Vores database opdateres løbende, hvilket betyder, at vi kan levere nye og aktuelle vurderinger, der afspejler innovation og ændringer i dækdesign. Gennem avancerede analyser og datanormaliseringsprocesser konverterer vi komplekse testresultater til klar og forståelig information, som kan vejlede forbrugerne i deres valg af vinterdæk.
Ved at sammenfatte resultaterne historisk og kombinere disse med de nyeste evalueringer fra forskelligartede kilder, leverer vi præcise og hjælpsomme råd, som underbygger pålidelige beslutninger og identificerer de produkter, der skiller sig ud i forhold til vores primære kriterier.
Det har ikke været muligt at indhente fuldstændige data om vejgrebet på is og sne for alle vinterdæk. Derfor kan vi ikke garantere, at alle produkter i vores testrapport har gennemgået de præciserede tests nedenfor, men det kan være en indikation af, hvordan de kan være blevet testet hos tredjepartskilder.
Vejgrebet på is og sne er essentielt, da det afgør dækkets evne til at håndtere glatte og kolde forhold. Produkterne testes ofte ved hjælp af accelerations- og bremsetest på isbelagte og snebeklædte testbaner, hvor man måler den tid og afstand, det tager at accelerere til og bremse fra en bestemt hastighed, fx 30 km/t. Dæk, der scorer højt, opnår kortere bremseafstande og sikrere manøvrer ved disse testforhold. Testbanerne kan variere i hældning og tekstur for at simulere forskellige virkelige forhold. Dette giver en indikation af dækkets præstation under vinterglatte omstændigheder.
Det har ikke været muligt at skaffe komplette data om vådgreb for alle vinterdæk. Vi kan derfor ikke garantere, at hvert produkt i vores testrapport er blevet testet præcis som beskrevet, men det kan være en indikation af, hvordan de kan være blevet testet hos tredjepartskilder.
Vådgrebet er afgørende for at forstå, hvordan dækket performer på regnvåde veje. Testene inkluderer normalt simulering af nødbremsning fra 80 km/t på en våd overflade for at måle bremselængden. Yderligere omfatter de ofte tests ved svingmanøvrer for at evaluere dækkets sidegreb, hvilket sikrer stabilitet ved kurvekørsel. Testforholdene kan variere med forskellige vanddybder for at vurdere risikoen for akvaplaning, hvilket hjælper med at identificere dæk, der leverer sikker kørsel under våde forhold.
Vi har ikke haft adgang til alle tilgængelige data vedrørende brændstoføkonomi for alle vinterdæk, således at nogle produkter i vores testrapport muligvis ikke har været genstand for de angivne testmetoder, men det kan være en indikation af, hvordan de kan være blevet testet hos tredjepartskilder.
Brændstoføkonomien vurderes ved at måle dækkets rullemodstand, da en lavere rullemodstand medfører lavere energiforbrug. Dækkene testes oftest på et prøvestandsmiljø, hvor man evaluerer den mængde energi, der kræves for at dreje dækket et bestemt antal omgange. Typisk laves disse målinger til at repræsentere brændstofforbrug ved almindelig kørsel. Dette giver forbrugeren indsigt i dækkets økonomiske effekt på den samlede brændstofudgift.
Der har ikke været muligt at indhente komplette testdata om støjniveau for alle vinterdæk i vores testrapport, så ikke alle produkter er nødvendigvis blevet testet ifølge nedenstående metodik, men det kan være en indikation af, hvordan de kan være blevet testet hos tredjepartskilder.
Støjniveauet vurderes typisk ved hjælp af mikrofoner placeret både inde i og uden for køretøjet under kørsel på varierende hastigheder, ofte mellem 50 og 80 km/t. Testene omfatter vurdering af både dækkets interne støjniveau – hvordan det opleves i køretøjet – og eksterne støjniveau – hvordan lyden opleves af omgivelserne. Lavt støjniveau er specielt ønskværdigt for at sikre en behagelig køretur og reducere støjforurening. Resultaterne anvendes til at bestemme dækkenes lydniveau der måles i dB, som kan påvirke det samlede indtryk af komfort og kørekvalitet.
Vores analytiker og faglige konsulent har, baseret på omfattende research og input fra troværdige tredjeparts kilder, fastlagt følgende vægtning for vinterdæk:
Denne vægtning sikrer, at vejgrebet på is og sne prioriteres højest, efterfulgt af vådgreb, brændstoføkonomi og endelig støjniveau, hvilket afspejler de parametre, der er mest relevante for forbrugernes behov i forbindelse med anvendelsen af vinterdæk.
Dæk, der skal præstere under kolde og glatte forhold, kræver specielle design og materialeteknologier. I dette afsnit dykker vi ned i, hvordan vinterdæk er konstrueret, hvilke faktorer der spiller ind på deres performance, og hvilke teknologier der gør dem effektive på is og sne.
Vinterdæk er specifikt designet til at tackle kolde vejrforhold og glatte overflader som is og sne. Et veludviklet tread pattern (mønster) er essentielt for at sikre maksimalt vejgreb under disse forhold. Mønsteret er mere dybtgående og komplekst end standarddæk, og integrerer ofte et system af store blokke og specialdesignede lameller. Disse lameller, på engelsk kaldet sipes, skaber flere kanter til at holde fast i isen, hvilket er kritisk ved kørsel på glatte overflader.
Brugen af små, fine riller, altså sipe-teknologi, i dækkets overflade, gør vinterdæk i stand til at tilpasse sig og gribe mere effektivt i sne- og isdækkede veje. Sipes kan øge trækket ved at skabe små lommer af greb på is, mens ribber i mønsteret kan flytte sne og is væk fra dækkets kontaktområde, hvilket resulterer i forbedret kontaktflade.
Friktionskoefficienten er en afgørende faktor for vinterdækkets ydeevne. Den måler den beherskede kraft mellem dækket og vejoverfladen. En højere friktionskoefficient indikerer bedre vejgreb, hvilket er vigtigt under vinterforhold, hvor veje ofte er glatte og farlige. Vinterdæk er skabt med specialudviklede gummiblandinger, som indeholder flere blødgørende komponenter, der opretholder dækkets fleksibilitet selv ved lave temperaturer.
Gummiblandingen i et vinterdæk er udviklet til at forblive blød og elastisk i kulden, hvilket muliggør bedre friktion mellem dækket og vejen. Ved at tilføje ingredienser som silika til gummiblandingen, kan dækket opnå en balanceret friktionskoefficient på både liggende sne og fast is. Denne kombination af egenskaber sikrer, at vinterdæk bevarer skarpheden i deres greb, selv i de mest ekstreme vejrforhold.
Herunder ses nogle af de komponenter, der typisk indgår i konstruktionen af et vinterdæk.
Naturlig og syntetisk gummi
Kombinationen af naturlig og syntetisk gummi giver dækket dets grundlæggende struktur og fleksibilitet. Naturlig gummi bidrager til elasticiteten, især i lave temperaturer, mens syntetisk gummi ofte bruges til at forbedre dækkets holdbarhed og styrke.
Silica
Silica er en vigtig ingrediens, der forbedrer vådgreb og reducerer rullemodstand. I vinterdæk hjælper silica med at bevare gummiets fleksibilitet ved lave temperaturer og forbedrer grebet på våde og glatte overflader. Silica spiller også en rolle i at forbedre brændstofeffektiviteten.
Svovl og vulkaniseringsagenter
Disse kemikalier bruges til vulkanisering, en proces der krydsbinder gummimolekyler, hvilket forbedrer dækkets styrke og holdbarhed. Vulkanisering sikrer, at dækket bevarer sin form under belastning og slid.
Carbon black
Carbon black er et fyldstof, der øger dækkets styrke og slidstyrke. Det hjælper også med at beskytte mod UV-stråling og varmeopbygning, hvilket kan være kritisk i temperaturvariationer om vinteren.
Blødgørere og harpikser
Disse tilsættes for at forbedre gummiets fleksibilitet og greb. Blødgørere hjælper med at holde gummiblandingen blød ved lave temperaturer, mens harpikser kan forbedre vejgrebet ved at øge friktionen mellem dækket og vejen.
Antioxidant og antiozonant
Disse kemikalier beskytter gummiet mod nedbrydning forårsaget af oxidations- og ozonprocesser, hvilket kan forlænge dækkets levetid.
Lameller er en afgørende del af vinterdæks konstruktion, idet de forøger antallet af gribekanter per kvadratcentimeter af dækket. Dette øger kontaktfladen og dermed også friktionen, hvilket gør det nemmere at opretholde kontrol på isede veje. Disse små riller i dækket giver også fleksibilitet i mønsteret, hvilket kan absorbere og tilpasse sig små uregelmæssigheder på isoverflader.
Et mønster spiller ligeledes ind på effektiviteten i sne. Mønsterets kompleksitet og dybde vil afgøre, hvor godt et dæk kan flytte sne bort fra kontaktfladen og dermed opretholde vejgreb. Mere avancerede mønstre kan også hjælpe med at piske sne og is væk fra dækkene hurtigere, hvilket reducerer risikoen for at miste grebet i skarpe sving eller bremsemomenter.
Herunder gennemgår vi kort de 3 mest populære mønstre et vinterdæk kan være udstyret med.
Retningsbestemt mønster
Retningsbestemte mønstre, ofte kaldet V-formede eller pilformede mønstre, er designet til at forbedre køretøjets stabilitet og trækkraft i sne og sjap. Dette mønster er kendetegnet ved dybe, V-formede riller, der effektivt leder vand og sjap væk fra dækkets kontaktflade. Dette reducerer risikoen for akvaplaning og forbedrer vejgreb, især under hastigheder på lige veje. Retningsbestemte mønstre er især effektive til fremdrift og bremsning og anvendes ofte på biler, hvor hastighed og stabilitet er en prioritet under vinterforhold.
Symmetrisk mønster
Det symmetriske mønster er det mest grundlæggende design, hvor mønsteret er det samme over hele dækfladen. Disse mønstre fokuserer på at give en jævn kørsel og er ofte kendetegnet ved kontinuerlige ribber og separat blokke. Symmetriske mønstre er typisk støjsvage og giver en komfortabel kørselsoplevelse på både tørre og våde veje. De tilbyder også fleksibilitet i roteringen af dækkene, hvilket kan forlænge dækkets levetid. Mens de symmetriske mønstre ikke er specielt designet til snedække eller is, er de alligevel egnede til bykørsel i moderate vinterforhold.
Asymmetrisk mønster
Asymmetriske mønstre kombinerer elementer fra forskellige mønstre i et enkelt dæk for at maksimere ydeevne under forskellige forhold. Dette design har typisk en indvendig og en udvendig side med forskellige mønsterdesign; den indvendige side kan have flere riller til vanddræning, mens den udvendige side har solide blokke til at forbedre vejgreb under sving. Det asymmetriske mønster giver fremragende alsidighed, kombinerende fordelene ved både effektiv dræning og solid stabilitet. Denne type mønster anvendes i højtydende vinterdæk, der skal levere præcision på sne- og isbelagte veje samt ved høj fart.
Den del af dækket der er i direkte kontakt med vejen, spiller en kritisk rolle i dækkets vejgreb på snebelagte veje. Størrelsen og formen af dette kontaktområde kan påvirke, hvordan vægtfordelingen sker på is og sne, og dermed hvordan grebet opretholdes. Et større kontaktområde giver mere mulighed for greb, mens et optimeret design af denne flade kan forhindre snedækkene i at glide.
Snedækgreb afhænger i høj grad af kontaktfladens egenskaber. Optimalt designede dæk vil maximere kontaktområdet uden at øge den samlede slid, hvilket giver et mere kontrolleret og pålideligt køreoplevelse under sneforhold. Den intelligente anvendelse af mønsterblokke og -riller, der arbejder sammen med en fleksibel gummiblanding, kan derfor give et klart boost til både performance og sikkerhed i vinterfriktion.
Moderne vinterdæk anvender nanoteknologi til at forbedre vejgrebet på isglatte veje. Nanostrukturering af gummiet skaber mikroskopiske skær, der griber bedre fat i isen, hvilket kan reducere bremselængden med op til 10% sammenlignet med traditionelle vinterdæk.
Vådgreb er en kritisk parameter når det kommer til dækkets sikkerhed og ydeevne på våde veje. For at sikre, at et dæk kan opretholde vejgrebet under disse forhold, anvendes en række teknologier og materialer. Akvaplaning er en alvorlig risiko, som dækket skal være designet til at håndtere, for at undgå tab af kontrol.
Silika, en essentiel ingrediens i dækgummiblandingen, spiller en stor rolle i forbedringen af vådgrebet på våde veje. Ved at inkludere en silica compound i gummiblandingen, forbedres dækkets evne til at klæbe til vejen, hvilket øger WGI (wet grip index). Silikas bidrag til dækgummi reducerer energitabet i kontaktfladen, hvilket igen optimerer kontaktområdet mellem dæk og vej under våde forhold.
Denne reaktion fremmer en mere effektiv interaktion mellem gummi og våd vejoverflade. Når silika bruges som en del af gummiets sammensætning, hjælper det med at forhindre dækket i at miste vejgreb, noget der er kritisk i pludselige skiftevejrforhold som regn eller slud.
Et komplekst mønster er også kritisk for kørsel på våde veje. Mønstre med dybe riller og brede kanaler kan mere effektivt kanalisere vand væk fra kontaktfladen, hvilket mindsker risikoen for akvaplaning. Det ordentligt designede mønster kan give mere kontrol og stabilitet og reducere risikoen for uventede skred og tab af greb.
Strategier til optimering af performance på våde veje handler ofte om at balancere gribekraft med evnen til at dræne vand effektivt. Mønstre der er specifikt designet til vådgreb inkluderer ofte vinkler og kanaler, der arbejder i synergi for at bryde overfladespændingen og forbedre friktionen mellem dæk og vejen.
Modstandsdygtigheden for aquaplaning er den kritiske hastighed ved hvilken et dæk begynder at miste kontakt med vejoverfladen på grund af vand. Ved at måle denne tærskel kan man evaluere de sikkerhedsmæssige aspekter af dækkets design og dets modstandsdygtighed. Forbedringer i dækdesignet og sammensætningen kan øge denne tærskel, hvilket betyder, at føreren kan bevare kontrollen ved højere hastigheder under våde forhold.
Akvaplaning opstår, når et lag vand ophobes mellem dæk og vej, hvilket resulterer i tab af vejgreb. Dette kan være alvorligt, især i våde vejrforhold. Der er flere metoder til at undgå akvaplaning, som både involverer korrekt dækvedligeholdelse og tilpasning af kørslen.
Først og fremmest er det vigtigt at sørge for, at bilens dæk er i god stand. Dæk skal have tilstrækkelig mønsterdybde for at kunne dræne vand effektivt. Det anbefales at kontrollere mønsterdybden jævnligt og sikre, at den ikke er under den lovbestemte minimumsgrænse, som typisk ligger på 1,6 mm i mange lande. Dæk med dybder over minimumskravene yder ofte bedre beskyttelse mod akvaplaning. Derudover er korrekt dæktryk afgørende, da underoppumpede dæk har en tendens til at sprede sig ud, hvilket reducerer effektiviteten af dækmønsterets vanddrænende egenskaber.
Dækkets design spiller også en nøglerolle. Dæk med retningsbestemte eller asymmetriske mønstre er ofte mere effektive til at lede vand væk fra dækkets kontaktflade, hvilket hjælper med at opretholde vejgreb. Teknologier som bredere og dybere mønsterriller kan forbedre vanddræningsevnen og dermed reducere risikoen for akvaplaning.
En anden metode til at minimere risikoen er at tilpasse kørslen. Når man kører i regnvejr, er det klogt at sænke hastigheden, da akvaplaning normalt opstår ved højere hastigheder. Det er også nyttigt at holde en sikker afstand til forankørende køretøjer for at opnå tilstrækkelig reaktionstid. Undgå pludselige bevægelser som skarpe drejninger eller hårde opbremsninger, da disse kan øge risikoen for at miste vejgrebet.
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på vejforholdene. Kørsel gennem store vandpytter og overfladevand bør undgås, når det er muligt.
Vådgreb er afgørende for sikker kørsel under regnfulde forhold. Dæk med dybe vandkanaler og asymmetriske slidbanemønstre hjælper med hurtig vandafledning, reducerer akvaplaning og tilbyder bedre bremseevne. Overvej dæk testet godt i vådt føre for optimal ydeevne.
Brændstoføkonomi er en væsentlig faktor for både bilister og producenter, da det påvirker udgifter, miljøpåvirkning og den overordnede holdbarhed af køretøjet. Rullemodstand spiller en central rolle i denne sammenhæng, fordi den definerer den mængde energi der kræves for at holde et dæk i konstant bevægelse. I dette afsnit kigger vi på sammenhængen mellem rullemodstand og brændstofeffektivitet samt hvordan dækdesign kan optimeres for bedre ydeevne.
Rullemodstand er et mål for den energi der forbruges af dækket, mens det ruller over en overflade. Den måles oftest ved at anvende standardiserede tests, der fokuserer på hvor meget energi, det kræver at opretholde konstant hastighed. Rullemodstanden er påvirket af forskellige faktorer såsom dækkets stivhed, dimensioner, og gummiblanding.
En lavere rullemodstand betyder, at der kræves mindre energi for at bevæge køretøjet fremad, hvilket direkte oversættes til forbedret brændstoføkonomi. I miljømæssig og økonomisk forstand er det fordelagtigt at optimere dækkets rullemodstand, da det reducerer brændstofforbrug og derved mindsker udgifter og CO2-udledning.
Gummiblandingen har en væsentlig indflydelse på dækkets energiforbrug. Som tidligere nævnt benytter de nyeste dæk særlige sammensætninger, hvor silika og andre materialer integreres for at skabe en balance mellem lav rullemodstand og god vejgreb. Dette sikrer både brændstoføkonomi og sikkerhed i kørsel.
Dækkets design og mønster spiller en central rolle i at minimere luftmodstanden og optimere aerodynamikken. Et dæk med et effektivt mønster vil typisk have en lavere rullemodstand, hvilket forbedrer brændstofforbrug. For eksempel kan lavprofildæk og radialdæk bidrage til bedre aerodynamik.
Belastningsindeks og hastighedskoden er afgørende faktorer, når det kommer til dækkets performance og dets indflydelse på brændstoføkonomi. Belastningsindekset angiver, hvor meget vægt et dæk kan bære med sit maksimale lufttryk, mens hastighedskoden angiver den maksimale hastighed, dækket kan håndtere sikkert. Typisk er maks. hastigheden langt over fartgrænsen i Danmark.
Støjgener fra dæk kan reducere køreoplevelsen og påvirker de generelle køreforhold. Forskellige teknologier og materialer anvendes for at minimere støj, og det kan også have en afsmittende effekt på brændstofeffektiviteten og den samlede komfort ved kørslen.
Støj genereret af dæk skyldes interaktionen mellem dækket og vejoverfladen. Dæksammensætning har en betydelig påvirkning på mængden af produceret støj. Jo mere fleksibelt og velpolstret gummiblandingen er, jo mere kan det mindske vibrationer, der opstår mellem dækket og vejen.
Moderne dækudvikling fokuserer på støjreduktion, som kan omfatte specielle mønstre, lyddæmpende materialelag inde i dækket og støjreduktionsdesign. Ved hjælp af disse teknologier kan det indre rum i dækket finjusteres til at absorbere eller sprede lydbølger bedre. Støjniveauet for et dæk måles i øvrigt i dB.
Anders er ansvarlig for vores testrapport af vinterdæk, med særlig fokus på parametrene: vejgreb på is og sne, vådgreb, brændstoføkonomi og støjniveau. Dette indebærer planlægning og eksekvering af omfattende research for at sikre, at resultaterne er både pålidelige og relevante. Anders er ansvarlig for at koordinere alle nødvendige ressourcer og sikre, at testprocedurerne følges nøje for at opnå de mest præcise målinger.
Derudover opdaterer Anders løbende ProductPares ProductChoice-database med aktuelle og præcise data om vinterdæk. Dette indebærer indsamling og analyse af data fra forskellige producenter, forbrugerorganisationer og tredjepartskilder, så vores brugere har adgang til de nyeste informationer. Anders har også til opgave at omsætte komplekse tekniske resultater til letforståelige produktanmeldelser og er klar på at reagere på nye markedsændringer og teknologiske fremskridt.
